Det bearbejdede kadaver der ligger udspændt der ligger udspændt i matriklens afgrænsning er den optik hvormed vi beskriver stedet. Vi udnytter kadaverets symbolik til at lave en samlet aflæsning af stedet. I vores fortolkning bliver hovedet "objektificeret" ved at fastholde det på den faste blok (kirken). Halsen holder problemfyldt fast i den begyndende "skeletisering" og åbning af kadaveret til en rumlig struktur (Panum).