-
18.03.2013
EENTILEEN TIL NORGE
Nicholas og Frederik drager de kommende dage til Oslo, som en del af en dansk delegation der er inviteret til en konference om samarbejder for fremtidigt bæredygtigt byggeri i Norge. Vi glæder os til at vise vores byggemetode til vores norske brødre og forhåbentlig vende hjem med nye spændende projekter. Arrangementet er arrangeret af Teknologisk, Den Danske Ambassade i Norge, Green Building Council bl. mange andre
-
15.03.2013
EENTILEEN forelæsning
I dag fremviser vi vores syn på arkitekturen igennem vores byggemetode og viser nyeste projekter frem på Kunstakademiets Arkitektskole.
-
08.03.2013
EENTILEEN på forsiden
Ny bog fra Gestalten om nordisk arkitektur og indretning er netop udkommet med titlen "Northern Delights".
Interiør fra Villa Asserbo pryder forsiden sammen med møbler fra GriffenShop og Lasse Esbensen.
Den kan købes inde ved siden af i GriffenShop.dk
-
05.03.2013
Tak til Davide og Judith
Vi har i februar og marts haft glæden af 2 dygtige praktikanter: Davide Bello fra Milano og Judith Furu-Grage fra Oslo. De har arbejdet på vores norske projekt i Oslo, der skal præsenteres i Norge senere på måneden. Tak for godt samarbejde og en god indsats.
-
28.02.2013
eentileen Rocks the Shack
eentileen er med i ny flot bog fra Gestalten, med undertitlen :The Architecture of Cabins, Cocoons and HideOuts, som viser udvalgte eksempler på særlige "arkitektoniske gemmesteder" fra hele verden. En flot bog med mange smukke træhuse fra hele verden som vi er stolte af at kunne bidrage til.
-
06.02.2013
eentileen i Skandinavien i 2013
Eentileen er kommet godt i gang med det nye år, hvor der arbejdes på nye spændende byggeprojekter. Særligt i Norge og Sverige er der interessante sager igang, som understøtter vores ambition om at udvide vores bæredygtige byggemetode på det nordiske marked.
Så vi glæder os til nordisk forår!
-
24.01.2013
Villa Asserbo og Cradle To Cradle
Villa Asserbo er med i den netop nyudgivede Cradle To Cradle manual. Manualen er udarbejdet af GXN og Vugge til Vugge Danmark, med støtte fra Realdania.
Download byggemanualen i PDF format via linket.
-
19.12.2012
-
14.12.2012
Råhus
1-2-3 dage og råhuset står rejst - i stiv kuling fra sydvest! Tak til Byggeselskabet Maj for et godt stykke arbejde!
-
13.12.2012
Læ på SydFyn
I går blev alle vægkassetter sat i til huset på Brohave på Fyn. Så nu er der læ for vinden og huset er ved at tegne sig. Nu mangler tagets bjælker og kassetter fra 97/00 til 99/00!
-
12.12.2012
Nybyggerne i Næstved
En stor tak til 3XN og GXN for et spændende forløb og en godt samarbejde.
Se hele forslaget til konkurrencen i Næstved her på siden snart.
-
11.12.2012
OPEN HOUSE
eentileen.dk lancerer nu et nyt koncept Open House™.
Den arkitekttegnede villa står for skud, byggebranchen vendes på hovedet og nu kan du som kunde frit vælge imellem et hav af spændende kvalitetsboliger med masser af særpræg - og få det printet imorgen! Hold øje med siden her og vores facebook profil i det nye år.
-
11.12.2012
Byggeriet er startet i minus 10 grader
Byggeriet på sydfyn er skudt igang midt i snestormen, og råhuset skal stå færdig inden juleaften.
Vi håber på sol og lidt mindre vind! Følg byggeprocessen her.
-
26.11.2012
Aase og Ejnar Danielsens Fond
eentileen.dk modtag idag, ved den årlige fondsmiddag, støtte fra Aase og Ejnar Danielsens Fond til projektet "On Site Digital Fabrikation - Fremtidens bæredygtige byggemetode". Vi takker og ser frem til at afprøve danmarks første mobile produktionsenhed!
-
24.11.2012
Afgørelse i Næstved
Henning Larsens Tegnestue løb med førstepræmien om 25 bæredygtige boliger i Næstved.
Vi ønsker et stort tillykke herfra og tak for kampen!
-
23.11.2012
Conflunce Symposium
Under titlen - "Establishing dataflow from design to site" giver Eentileen vores bidrag til diskussion om BIM Building Information Modelling i et symposium på Arkitektskolen med bl.a. bidrag fa Gehry Associates, Bartlett, Henning Larsen og 3XN.
-
24.10.2012
GXN OG EENTILEEN UDVALGT I NÆSTVED
GXN og eentileen.dk er blevet udvalgt til at dyste mod Henning Larsen og Lendager Arkitekter i konkurrencen om et ambitiøst og bæredygtigt boligbyggeri i Næstved. I første omgang skal der tegnes 25 boliger og vi glæder os!
-
24.09.2012
SYDFYN
130 digitalt fabrikerede komponenter udgør et nyt projekt på Fyn.
Et lille skræddersyet fritidshus i 2 plan med udsigt over det sydfynske øhav.
-
17.09.2012
GXN og EENTILEEN
I samarbejde med GXN er vi gået ind i prækvalificeringsrunden om 25 bæredygtige boliger i Næstved. Vi ser frem til et spændende samarbejde med 3XN og deres udviklingsafdeling.
-
11.06.2012
Nationalbanken støtter op om eentileen
Nationalbankens Jubilæumsfond har idag tildelt eentileen støtte til grundforskning i og udviklingen af vores store vision: Fremtidens Bæredygtige byggemetode "On site" digital produktion. Nu kommer husfabrikken til dig, der hvor du har brug for den og ikke omvendt! Digital, lokal og mobil produktion. Vi takker Nationalbanken for at støtte op om en visionær idé.
-
08.06.2012
Støtte fra Dreyersfond
eentileen tildeles legat af Dreyers Fond til kortfilm omkring tilblivelsen af Danmarks første digitalt fabrikerede bolig. Vi takker for støtten!
-
08.06.2012
Åbning af Det Andet Bibliotek
eentileen har i samarbejde tegnestuen Byen Sover opført et midlertidigt udendørs bibliotek med tilhørende have på Banegårdspladsen i Ballerup Bymidte. Tak til Ballerup Kommune og Kontoret for Kunst i Byen.
-
20.05.2012
Verdenspressen
Villa Asserbo er røget jorden rundt og har vækket opsigt i bl.a USA. Flere henvendelser fra staterne om digitalt fabrikerede huse, giver Villa Asserbo og samarbejdet med Facit Homes helt nye dimensioner.
-
10.05.2012
Bo Bedre
eentilen er i Bo Bedre i denne uge. Amanda Betz, Bo Bedre ambassadør, blogger i denne uge om eentileen. Se artiklen her
-
08.05.2012
Villa Asserbo
Så er den indvendige birkefinér beklædning færdig og huset er næsten klar til indflytning.
En stort tak til vores snedker syndikat Sune, Andreas og Per, som har stået opsætningen af de mm præcise paneler, som svøber hele husets indvendige krop fra gulv til loft. Alle panelerne er håndstrøget med linolie, hvidpigment og bivoks.
-
06.05.2012
ArchDaily
Internationalt indslag fra Reuters er blevet publiceret på ArchDaily - Den mest besøgte online arkitekur hjemmeside. Klik på linket og se indslaget med bl.a Centerchef Anders Thomsen fra Teknologisk Institut, Center for Nyindustrialisering.
-
02.05.2012
Råhus Kastrup
Montage af komponenter i kastrup går efter planen og snart er endnu et digitalt fabrikeret hus rejst. Erfaringer fra pilotprojektet Villa Asserbo er høstet og implementeret i vores 2. generations byggekomponenter. Systemet er blevet optimeret og byggeprocessen forkortet yderligere.
-
03.04.2012
Nyt hus med musik i afsættes
Foråret blomstrer og er vi netop gået igang med at printe endnu et hus. Denne gang et super sejt kolonihavehus på Amager. Skræddersyet til basisten fra Kim Larsen og Kjukken, Jesper Haugaard og hans familie. Hold øje med udviklingen af dette ambitiøse og delvist selvbygger projekt.
-
31.03.2012
Forsiden af Arkitekten
Bygge-Komponenterne til Villa Asserbo pryder forsiden af det nye nummer af Arkitekten.
Det handler om digital fabrikation og dermed om mennesker, maskiner, arkitektur og udførelse.
Læs interview med eentileen og andre spændende tiltag inden for dette felt.
-
26.03.2012
Reuters Bureau
eentileen interviewes i disse dage af Reuters Bureau til et internationalt TV-indslag.
Med i indslaget er chef Anders Thomsen, Center for Nyindustrialisering, Teknologisk Institut.
Hold øje med de internationale medier!
Produceret af Journalist Søren Hebsgaard.
-
19.03.2012
Artikel i RUM
Villa Asserbo er i denne måned i RUM med en 6 siders artikel.
Køb april nummeret eller få smagsprøve ved at klikke på linket .
-
05.03.2012
Kolonihave i Kastrup
I løbet af foråret opføres endnu et hus i eentileens byggekoncept i samarbejde med Facit. Det drejer sig om et kolonihavehus på 45 m2 i nærheden af Kastrupfortet ved Amager Strand.
-
24.02.2012
eentileen og Byen Sover skal lave installation i Ballerup
eentileen og byen sover er inviteret til at lave en byrumsinstallation til Ballerup Bymidte. Opføres i løbet af sommeren 2012. Vi glæder os til et spændende samarbejde med Karin og Jens fra Byen Sover. Se flere af deres spændende projekter ved at klikke på linket herunder.
-
23.02.2012
eentileen giver genlyd i Norge
Nyhederne om det digitalt fabrikerede hus er nået til Norge, og eentilen tænker ud over landegrænserne hvad angår digitalt fabrikerede huse. Sammen med Teknologisk Insitut og Industrinetværket FISH NORWAY diskutere vi netop nu, mulighederne i at levere digitale byggesystemer til det norske marked.
-
27.01.2012
eentileen forelæser på Arkitektskolen
Forslæsningsrækken "Sideways Lectures" på Kunstakademiets Arkitektskole har inviteret eentileen til at fortælle om pilotprojektet "det digitalt fabrikerede hus". Kom kl. 17 eller se billeder fra forlæsningen via linket.
-
13.01.2012
eentileen i Jyllands-posten
Jyllands-posten bringer idag tv-indslag om det digitalt fabrikerede hus.
-
25.11.2011
Modtar Projects
1:1 udstiller idag på galleriet Modtar Projects i udstillingsrækken "Dualiteter". Udstillingen består af 1:1 prototyper og overskydende komponenter fra opførslen af danmarks første digitalt fabrikerede hus.
Fernisering kl 17
-
17.11.2011
Fjord TV
1:1 er i Halsnæs kommunes lokal TV idag.
Se indslag 21 min og 40 sek. inde i udsendelsen.
-
16.11.2011
TRÆ ER MILJØ
Danmarks portal for brugen af træ, bringer artikel om det digitalt fabrikerede hus. Læs den på Trae.dk
-
11.11.2011
Rasmus Brønnum
Læs Arkitektur-bloggeren Rasmus Brønnums indlæg om 1:1 og Danmarks første CNC-fræsede hus.
-
10.11.2011
DR NYHEDERNE
1:1 er i nyhederne idag kl. 19.30 - Se indslaget om Danmarks første digitalt fabrikerede bolig her
-
10.11.2011
Genial forenkling af produktionen mener produktionsspecialist
1:1 er i Ingeniøren idag. Læs artiklen "Iværksættere CNC-fræser helt hus"
-
10.11.2011
Åbent hus i Asserbo 10 Nov kl 10
Så er vi klar til at vise Danmarks første printede hus frem! Projektet "Det digitalt fabrikerede hus" er nu nået så langt, at vi gerne vil invitere alle til åbent hus. Udvendigt står huset færdigt - indvendigt kan du stadig se hvordan huset er samlet.
-
08.11.2011
Hvordan printer man et hus
Artikel i Building Supply / Wood Supply om det digitalt fabrikerede hus.
Læs hele artiklen her
-
30.08.2011
Videnkupon fra Forsknings og Innovationsstyrelsen
1:1 modtager Videnkupon i samarbejde med Teknologisk Institut fra Forsknings og innovationsstyrelsen. Forskningsprojektets titel er: Danmarks første digitalt fabrikerede bolig - en fugtmonitorering af optimeret trækonstruktion. Mere info om projektets forløb kommer senere.
-
26.07.2011
Two Fabricators - One House
Sune og Anders kører 1:1 fabrikation i kælderen med hård hånd. I disse dage forvandler de 600 plader krydsfinér til et hus og de her drenge har styr på hver eneste fil!
-
25.07.2011
Fabrikken producerer huselementer
Fabrikationen af kassetter til "Det digitalt fabrikerede hus" er i fuld gang i kælderen på Nørrebro. Vi arbejder på højtryk for at være klar til byggestart på grunden den 1. August. Følg med i udviklingen her på siden under "bear wood house" eller på facebook.
-
27.06.2011
Kolonien på Nørrebro offentliggøres
Samarbejdet mellem Ole Bjerg og 1:1 udmunder nu i en offentliggørelse af en vision for DSB arealet på Ydre Nørrebro. Det er samtidig vores bud på en fremtidig social og økonomisk ansvarlig udviklingsmodel og indeholder både arkitektur, integration og lokal produktion og en lokal forankret finansieringmulighed. Fra Nørrebro - til Nørrebro - bygget af Nørrebro!
-
20.06.2011
Produktionen er i fuld gang
Produktionen af de første kassetter til byggeriet af det Digitalt fabrikerede hus gik i dag i gang. I værkstedet vil der de kommende 4-6 uger blive produceret 450 trækassetter til huset Bear Wood House.
-
30.05.2011
Så er den pæl sat i
Den første milepæl i byggeriet af "Det digitalt fabrikerede hus" blev sat i sidste uge. 28 fundamentspæle blev skruet i jorden på byggegrunden i Asserbo. Med millimeter præcision blev pælene skruet i jorden - op til 8 m ned igennem sand og gammel havbund!
-
06.05.2011
eentileen støttes af Statens Kunstfond
1:1 er tildelt støtte fra Statens Kunstfonds Arkitektur udvalg i forbindelse med forårsuddelingen 2011. Støtten går til dokumentaion af pilotprojektet "Det digitalt fabrikerede hus". Vi følger udviklingen løbende undervejs i form af billeder og tekst. På linket under vil vi ligge de nyeste billeder ind samt på facebook/eentileen.
-
03.05.2011
Forelæsning om det digitalt fabrikerede hus
Se video af Frederik og Nicholas holde forelæsning om det digitalt fabrikerede hus. 1:1 var inviteret til Republikken i forelæsningsrækken "Fremtidens forretningsmuligheder" til at tale om firmaets profil og om processen i pilotprojektet Det digitalt fabrikerede hus.
-
21.03.2011
TÆNKETANK
1:1 og Ole Bjerg er gået i tænketank og udvikler i disse dage et projekt-koncept, der kombinerer markedsføring med social ansvarlighed, lokalproduktion og integration. Projektets arbejdstitel er "Kolonien på Nørrebro" Hold øje med hjemmesiden når projektet bliver offentliggjort!
-
18.03.2011
Morgengæst på Republikken - VI PRINTER DIT HUS
1:1 fortæller om markedsføringsstrategi, lokalproduktion og indkredser neo-industrialismens paradigme i forlæsningsrække på Republikken.
-
22.02.2011
eentileen beskriver neoindustrialismens paradigme
eentileen har startet samarbejde med filosof Ole Bjerg (Institut for Ledelse og økonomi på CBS). Han beskriver eentileen som udvikler af neoindustrialismens paradigme indenfor produktion og arkitektur. Ved hjælp af et case study vil vi undersøge paradigmets potentiale som løsning af de økonomiske og sociale problemer skabt af den øgede outsourcing af produktion til "lavt-løns" lande.
www.olebjerg.dk
-
01.02.2011
Ny konstruktør praktikant
Mark er i dag startet hos eentileen på et 10 ugers praktikant forløb. Han skal hjælpe os med at få styr på alle de røde sedler og prikker så vi kan komme i gang med byggeriet af pilotprojektet "det digitalt fabrikerede hus"! Mark er elev fra konstruktørskolen i København. Velkommen om bord!
-
10.01.2011
eentileen går snart i skoven
-
09.12.2010
Workshop in London
1:1 Travels to London next week for a 2 day workshop with FACIT.
We will be discussing solutions for the pilot project Villa Asserbo and future digital crafted projects.
-
23.11.2010
Merete og Helge Finsens Hæderspris 2010
Nicholas Bjørndal tildeles Hæderspris 2010 fra Merete og Helge Finsens fond.
Rejselegatet skal bruges til at indsamle yderligere inspiration og kompetencer samt styrke tegnestuens internationale relationer.
-
17.11.2010
Konstruktion og Aptering - Det digitalt fabrikerede hus
Modelstudie
-
15.11.2010
Villa Asserbo - Det digitalt fabrikerede hus
De involverede samarbejdsparter er ved at være på plads og vi bevæger os nu et skridt nærmere selve fabrikations-fasen. Lige nu simuleres hele byggeriet i 3D og suppleres af erfaring og viden fra bl.a Horn Vinduer, Dansk Træfiberisolering, Screw Fast, Starup Øko-Træ og FinnForest.
-
01.11.2010
Villa Ilbjerg byggeri godt i gang
Det første projekt med 1:1 som "totalarkitekter" er godt i gang med at blive realiseret. Villaen i Herlev bliver gennemrenoveret, al indmad bliver ombygget og nye rumlige løsninger bliver tilføjet. Her ses entréen der er blevet åbnet op.
-
16.10.2010
Efterårsudstillingen 2010
Kunstnernes efterårsudstilling åbner i dag i Ny Tap på Carlsberg. Kom og se værker af blandt andet Simon Hjermind Jensen her fra GRIFFEN og projektet FLOK af Maria og Ida fra Modtar.
-
02.10.2010
Villa Asserbo på pæle
Jordbundsundersøgelserne til pilotprojektet i Asserbo viser entydigt at et hævet hus på pæle vil være den absolut mest fordelagtige løsning. Et godt eksempel på at det digitalt fabrikerede hus uden betonfundament er den bedste løsning til stedet.
-
03.09.2010
Pavillon Hillerød
Den nye lokalplan til Hillerød Slotssøkarré er faldet på plads og byen åbner nu op for bebyggelse mod slotssøen med udsigt til Frederiksborg Slot. 1:1 tegner "Pavillon Hillerød" - en 150m² udstillings- og restaurationsbygning med tagterasse og byens bedste udsigt!
-
31.08.2010
2 nye konstruktører
Idag starter Mihails og Falah deres praktikperiode hos 1:1.
De har begge netop afsluttet deres 5. semester og skal hjælpe til med 3D projekteringen af vores pilotprojekt Villa Asserbo. Velkommen ombord til jer begge!
-
25.08.2010
Havehuset i Charlottenlund
1:1 tegner ny tilbygning "havehuset" til eksisterende baghus i Charlottenlund.
Der udvides med 60m² og inspirationen hentes fra bådaptering og andre eksempler på maksimal udnyttelse af det minimale.
-
12.08.2010
Håndvask klar i kælderen på Simons
I dag åbner kælderen op for fest på Simons natklub i St Strandstræde i forbindelse med modeugen. Den støbte håndvask og det specialdesignede armatur designet og leveret af eentileen er netop bygget færdig og klar til brug. Go fest - og husk at vaske hænder..
-
06.08.2010
Åbning af Kulturhavn på TripTrapTrylScenen
I dag blev Kulturhavn 2010 åbnet af bl.a. Bent Fabricius og DJ Static. Det skete på TripTrapTryl scenen. Tusind tak til Rasmus og Julia fra Kunstakademiets Arkitekskole Afd 2, for et fantastisk stykke arbejde med at tegne og bygge scenen.
-
04.08.2010
Kulturhavn i Lorry
I dag var tv2 lorry forbi og følge med i forberedelserne til Kulturhavn 2010 - og især TripTrapTryl scenen.
-
03.08.2010
Trip Trap Tryl på Kulturhavn
Et hold af studerende fra Arkitektskolens Afdeling 2 er i fuld gang med byggeriet af deres Trip Trap Tryl scene. Projektet er et samarbejde mellem arkitektstuderende, Kulturhavn 2010 og Eentileen, der står for Ungeområdet ved Muren på Islands Brygge under Kulturhavn 2010 fra d.6. til d. 8. august. Kom og kig..
-
31.07.2010
snigpremiere på Simons natklub
1:1 har tegnet transformationen fra tomme kælderlokaler til ny natklub.
-
31.07.2010
entredisk til Simons natklub
Entredisken er kommet på plads i natklubben. Den består af 124 lag MDF-plader ovenpå hinanden = ialt ca 400 kg digital håndværk patineret med lakbejdse. Designet og bygget af eentileen + Arkitekturministeriet.
-
20.07.2010
Niels starter hos eentileen
Niels er uddannet konstruktør samt igang med arkitektuddanelsen og skal hen over sommeren hjælpe til med pilotprojektet i Asserbo og en ny opgave i Herlev. Velkommen ombord Niels!
-
28.06.2010
Natklub update
Loungemøblerne begynder at tage form og slanger sig snart gennem hele den øverste etage. Møbelsnedker Mads Raaschou er igang med de sidste tilpasninger.
-
17.06.2010
KAGE
Vores super dygtige konstruktør Karina Pilemann stopper desværre idag. Hun har arbejdet hårdt på at løse detaljer til pilotprojektet "det digitalt fabrikerede hus" i Asserbo. I dagens anledning har hun bagt en 1:1 kage! Tusind tak for din indsats, Karina!
-
01.06.2010
-
20.05.2010
eentileen på Kulturhavn 2010
1:1 har indgået samarbejde med Kulturhavn som rådgiver på indretning/placering af foreningsaktiviteter på området omkring Muren, og står desuden for tegning og konstruktion af scene i samarbejde med elever fra Arkitektskolen.
-
11.05.2010
eentileen tildeles projektstøtte
1:1 modtager projektstøtte fra Statens Kunstfond til udviklingen af den første digitalt fabrikerede bolig i Europa. Pilot projektet skal opføres i Asserbo Plantage til i efteråret 2010.
-
16.04.2010
Ny reception til Royal Copenhagen Skatepark
Så er alle elementerne skåret til Copenhagen Skatepark. Vi glæder os til at se den samlet! Kunstnergruppen ORKESTER 34 står bag projektet som forventes færdigt medio juni.
-
09.04.2010
Natklubben i Nyhavn ruller igen
Efter lange forhandlinger med kommunen og beboerne i St. Strandstræde bliver natklubben i Nyhavn nu en realitet. Forventet åbningsdato 18. Juni 2010
-
30.03.2010
Touch Down Milano
1:1 er i dag i Milano for at forelæse for phd-studerende om temaet digital fabrikation og mass customization.
-
23.03.2010
eentileen og CINARK forelæser i Milano
1:1 inviteres til at forelæse i Milano sammen med Anne Beim fra CINARK.
(Center for Industriel Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole).
Sted: Politecnico di Milano på Kurset "Innovative Design and Construction Technologies".
1:1 fortæller om deres relation og arbejde indenfor digital fabrikation & mass costumization.
-
10.02.2010
eentileen bygger med AUG i Goa Indien
1:1 river et par dage ud af kalenderen og hjælper til med opførelsen af skoleprojekt i Goa, Indien.
Arkitekter Uden Grænser står bag projektet "Moving School" - en flytbar skole til hjemløse børn.
-
16.01.2010
2 præmie i EUROPAN 2010 Rudkøbing Havn
1:1 præmieres i EUROPAN 2010 i konkurrencen om udviklingen Rudkøbing Havn på Langeland.
Projektet tager udgangspunkt i havnens mangfoldighed og eksisterende nicher af lokal håndværk og produktion. Projektet er lavet i samarbejde med Lasse Esbensen, Nagy Awad, Simon Hjermind Jensen, Kristoffer brems og Kristian Balle.
-
15.12.2009
Klimatopmøde på Københavns Rådhus
CNC maskinens første opgave er inventar og scenografi til "Copenhagen Climate Summit for Mayors" på rådhuset under COP15. I alt 100 borgmestre fra verden over samles og udveksler bæredygtige ideer. Key Note Speakers: Arnold Schwarzenegger og Richard Branson. 1:1 tegner og bygger sammen med med Arkitekturministeriet, der står for hele projektet fra design til produktion.
-
06.12.2009
Spatial Statistics for AUG
1:1 bygger installation for Arkitekter Uden Grænser i forbindelse med klimatopmødet i København. Kan opleves ved Arkitekternes Hus fra den 8. til den 22. december 2009.
-
11.11.2009
Så er CNC maskinen på plads og næsten klar til brug
Den spiser alt i standardplader 1220x2440 inden for træ, acryl og aluminium!
-
10.11.2009
Vores nye CNC maskine ankommer til værkstedet
Snart lancerer vi vores nye bæredygtige byggesystem i samarbejde med vores engelske partnere. Det første digitalt fabrikerede hus i verden! Skåret direkte på vores nye CNC maskine i kælderen. Følg med i udviklingen af det første pilot-projekt på vores hjemmeside.
-
03.07.2009
Håndvaske tager form
Beton-eksperten Jeff Henriksen og hans kompagnon er ved at bygge støbeformene til håndvaskene i natklubben i Nyhavn.
-
17.02.2009
eentileen vinder natklub konkurrence i nyhavn
Projektet tager udgangspunkt i de gamle stenovne fra dengang hvor Kgl. Hofbager Olsen bagte boller til folk og frænde i kælderen på St. Strandstræde 14.
-
14.11.2008
eentileen præmieres i kirke konkurrence
1:1 præmieres med et indkøb den åbne idé-konkurrence "Nyt liv i bykirken".
Lavet i samarbejde med Kristian Balle, Lasse Esbensen, Allan Lyth og Bo Benzon.
-
28.07.2008
eentileen udstiller på galleri 1034
Byudviklingsprojekt og idéoplæg til Slotssø karréen udstilles side om side med Kurt Trampedachs nye malerier i Hillerød. Den nye Borgmester i Hillerød var forbi til åbningen og diskutere de nye ideer. Lavet i samarbejde med Maria Mengel, Bo Benzon og Simon Hjermind Jensen.