EEN TIL EEN blev grundlagt i 2005 som et alternativ til den konventionelle tegnestue.
Navnet EEN TIL EEN udspringer af visionen om en ny tegnestueform, hvor den digitale verden og analoge byggetradition mødes - uden grænse mellem arkitekten der tegner og fagmanden der bygger. Vores færdigheder kombinerer de to verdener gennem brug af nye digitale produktionsmetoder. Vi tilbyder en sammenhængende, gennemskuelig og optimeret byggeproces - et led, fra idé til færdigt produkt.

EEN TIL EEN kombinerer arkitektvirksomhed og digitalt fabrikationsværksted under ét tag.
Vi beskæftiger os med alle typer opgaver inden for det byggede miljø - fra interiør til byggeri - konstrueret efter eget byggesystem. Vi tilbyder skræddersyede løsninger med fokus på arkitektonisk kvalitet, naturlige materialer og sundt indeklima til konkurrencedygtige priser.

EEN TIL EEN anvender avanceret CNC-teknologi og 3D produktionssoftware.
Vores digitale produktionsfaciliteter er et dagligt omdrejningspunkt og det er her vi producerer skræddersyede byggesæt til vores kunder. Herfra bliver digitale tegninger omsat direkte til bygningskomponenter på vores cnc maskine. Du kan få leveret dit arkitekttegnede hus som komplet samlesystem eller som nøglefærdgit hus.

EEN TIL EEN deltager i konkurrencer med et netværk af kvalificerede arkitekter.
Et bredt netværk af samarbejdspartnere giver os muligheden for at deltage i større konkurrencer om fremtidens byggeri. Her diskuterer vi fagets potentialer og udtænker visioner for morgendagens arkitektur, som f.eks. fremtidens bæredygtige almene bolig.

mail@eentileen.dk | Laplandsgade 4 stuen | DK-2300 Kbh S